IHLP ORDLISTE - ITSM ESM CSM
5 ting, du skal overveje, når du vælger et nyt service management værktøj
Hvad skal man overveje, før man vælger et service management værktøj? Hvad er vigtigt, når man vælger leverandør?
Her er vores bud på fem ting, du bør overveje, når du vælger et service management værktøj. Måske er de ikke alle sammen lige relevante for dig, men i de fleste tilfælde, er det godt at have tænkt over de fem punkter og tjekke dem af på din liste.
5 tips til dit service management værktøj
1. Hvad vil du bruge det til?
Det lyder næsten for enkelt, men det kan gøre en stor forskel: Overvej, hvad skal du bruge dit service management værktøj til? ITSM, ESM, CSM? Eller lidt af det hele?
Overvej, om du skal nøjes med et værktøj med afgrænsende muligheder, eller du bør vælge et værktøj, der holder dine muligheder åbne. Nogle værktøjer gør det muligt for dig at udvælge netop den funktionalitet, du har brug for nu, og så kan du udvide hen ad vejen, når I er klar til det.
2. Kender de dig godt?
Du skal selvfølgelig undersøge værktøjet og leverandøren. Men hvad med den anden vej? Har du brug for en leverandør, der lærer jer og jeres forretning godt at kende?
Det kan gøre en stor forskel, om din leverandør lærer jer at kende og sætter sig godt ind i jeres forretning, så de har nærværende medarbejdere, der ved, hvordan I arbejder, og hvordan jeres forretning hænger sammen.
Overvej derfor, at stille krav til din kommende leverandør om, at de skal lære jer og jeres forretning godt at kende. Så kan du få bedre hjælp, både når du vælger værktøjer, og når du ringer for at få support.
3. Tæt samarbejde?
Nogle foretrækker et tæt samarbejde med deres leverandør af service management værktøj, andre foretrækker at få installeret et værktøj og ikke høre fra leverandøren igen.
Overvej, om du har gavn af en leverandør, du samarbejder tæt med, og som giver dig indflydelse på videreudviklingen af det værktøj, du bruger.
Hvis det er vigtigt for dig, så gå efter en leverandør, som har et godt brugerforum, og som samarbejder tæt med kunderne om nye idéer til udviklingen.
4. GDPR by design
En af de ting, du også bør tænke over, er ikke spændende: GDPR. Det er et must nu om dage, at software har indbyggede funktioner til at tage sig automatisk af GDPR.
Der er simpelthen for meget arbejde og for stor usikkerhed forbundet med manuel sletning af personfølsomme data. Og, jo, før eller siden på den ene eller anden måde kommer der til at indgå persondata i nogle af jeres service management-aktiviteter.
Der er ingen vej uden om: GDPR by design bør være et krav, du stiller til dit nye service management værktøj.
5. Referencebesøg
Og endelig: Overvej at tage på referencebesøg. Spørg din leverandør, om de kan få en aftale i stand, hos en organisation, som ligner din egen, og som bruger det værktøj, du overvejer at vælge. Det kan altid være godt at se og høre, hvordan værktøjet fungerer i praksis, og hvordan andre har oplevet samarbejdet med leverandøren.
Du er i godt selskab