IHLP ORDLISTE - ITSM  ESM  CSM

Hvad er Knowledge Management?

Knowledge management handler om at sætte den viden, I har tilsammen i din organisation, i system, sådan så I alle kan drage nytte af den.

Det kan både være dokumentation i manualer, og det kan være simple FAQ-artikler eller guides, som samles i en vidensbase, som alle har adgang til. Typisk deles vidensbasen op i emner og områder, så man hver især har adgang til de ting, man har brug for.

God knowledge management giver dig følelsen af, at der er taget hånd om tingene, så du altid har din gode, hjælpsomme kollega lige ved hånden, når du har brug for lidt hjælp.

Viden lige ved hånden

En af de bedste ting ved at have gode, dygtige kolleger er, når man ved, at man altid lige kan spørge dem om hjælp til noget. Og en-to-tre har man fået en god løsning, fordi ens kollega lige tog sig 5-10 minutter til at hjælpe én.

Men når éns gode kollega ikke lige er til stede, kunne det være smart, hvis man havde skrevet guldkornene ned. Og det er kort fortalt, hvad knowledge management går ud på: At tage sig tid til at skrive de vigtige guldkorn ned i et system, som alle kan slå op i alle steder fra, når de har brug for det.

Knowledge management betaler sig

Knowledge management betaler sig, og det betaler sig at gøre det grundigt! Hver gang, man har fundet et god løsning på en opgave, eller hver gang, man har søgt forgæves i vidensbasen – så gør man klogt i at tage sig tid til at skrive en god løsning ind i vidensbasen. For jo oftere man gør det, jo større er chancen for at éns arbejde og ekspertise kommer til at gavne andre siden hen, som så lynhurtigt kan finde den bedste løsning frem.

Det skaber sammenhold, når man kan mærke, at ens dygtige kolleger har taget hånd om sagerne, så man kan finde deres gode hjælp og løsninger. Og brugerne og kunderne mærker også, når man lynhurtigt kan finde den bedste løsning til dem.

Vidensdeling og ‘shift left’ princippet

En anden gevinst ved god knowledge management er, når man arbejder sammen om vidensbasen på tværs af flere afdelinger eller lokationer. Så kan man virkelig mærke sammenhængskraften i sin organisation, når ens kolleger fra en anden afdeling stiller viden til rådighed for en.

Ofte kan dele af de gode interne vejledninger omskrives og ende med at blive en del af selvbetjeningsløsningen for brugerne og kunderne. Når man gør et udpluk af en intern teknisk vejledning tilgængelig som FAQ-artikel for supporterne, eller når man omskriver en god løsning på en rutinesag til en trin-for-trin-vejledning til selvbetjeningsløsningen for kunder eller brugere, så udnytter man ‘shift left’ princippet, der trin for trin skubber viden derhen, hvor der er brug for den.

Andre emner:

Hvad er Service Level Management?

Hvad er Service Level Management?

Hvad er Service Level Management?
550
Hvad er Change Management?

Hvad er Change Management?

Hvad er Change Management?
520
Hvad er ITIL?

Hvad er ITIL?

Hvad er ITIL?
20
Hvad er ITSM?

Hvad er ITSM?

Hvad er ITSM?
10
Hvad er Problem Management?

Hvad er Problem Management?

Hvad er Problem Management?
510
Hvad er Incident Management?

Hvad er Incident Management?

Hvad er Incident Management?
500
Hvad er Shift Left?

Hvad er Shift Left?

Hvad er shift left?
220
Hvad er Knowledge Management?

Hvad er Knowledge Management?

Hvad er knowledge management?
200

Du er i godt selskab

Privacy Preference Center