IHLP ITSM giver brugerfordele

ITIL-processerne i Albertslund Kommune understøttes med IHLP ITSM, som er forankret hos ‘Økonomi og Stab’s IT-medarbejdere. Med IHLP ITSM har Albertslund Kommune oplevet klare effektiviseringsfordele og et godt effektivt flow i brugeradministrationsopgaver, som berører både IT og Økonomi. 

Henvendelser auto-dispatches til den rette afdeling for hurtig og effektiv behandling, og medarbejderne anvender de tidsbesparende QuickForms til håndtering af supportsager. Sammen med IHLP Selvbetjeningsguiden, som gør det nemt at finde hjælp, frigør det ressourcer, som kan sættes ind til løsning af planlagte opgaver og til bedre service leveret af kommunens IT-service.

Kvalitet og fleksibilitet

Albertslund Kommune, med ca. 2000 administrative medarbejdere, implementerede IHLP ITSM i 2007 som understøttende værktøj for IT-service og support til kommunens medarbejdere. Det var af væsentlig betydning for kommunen at ITSM-systemet levede op til ITIL-rammeværket for at sikre en høj kvalitet af de leverede IT-serviceydelser, samt at man havde et værktøj som kunne modelleres efter forretningens og ikke mindst IT-Supportens behov.

”Vi har med IHLP fået et værktøj, der sikrer sagsbehandlingen på tværs af centrets enheder. Det betyder meget i hverdagen, dels for at kunne levere effektive serviceydelser, men også for at sikre, at vi internt i Digitalisering og IT kan dele viden om de mange sager, vi behandler.”

– David Schoenbaum, IT-supporter hos Albertslund Kommune

Du er i godt selskab