Skift værktøj og leverandør

Når man træffer beslutning om at skifte et værktøj ud, skal man selvfølgelig lade sig inspirere af alle de gode muligheder, man bliver præsenteret for, og der er ofte mange, der gerne vil byde deres løsninger til. Men man skal også være kritisk.

For ofte er de personer, der præsenterer en for de nye værktøjer og taler varmt for deres fordele, ikke de samme man skal arbejde sammen med hos leverandøren, når forelskelsen har lagt sig, og hverdagen sætter ind igen.

Det kan være sin sag, at sikre sig, at man træffer de bedste beslutninger, når man skifter værktøj og leverandør.

Hvorfor skifte værktøj?

En beslutning om at skifte værktøj hænger tit sammen med, at der kommer nye medarbejdere eller ny ledelse til, som bærer nogle erfaringer med sig fra andre organisationer.Og det kan være en rigtig god idé at skifte værktøj og få set sig om efter bedre måder at gøre tingene på. 

Men mange værktøjer lever egentlig ved nærmere eftersyn op til de krav, organisationen stiller til dem. Og så er det måske strengt taget ikke værktøjet, der er årsag til, at man tænker, at der er noget her, der kunne gøres bedre. Så er det måske i måden man arbejder sammen på og i sammenhængen i arbejdsgangene, man skal sætte ind.

Alligevel kan et skifte være godt

Det kan nogle gange være en rigtig god idé at udskifte et værktøj, selv om det strengt taget lever op til ens minimumskrav. Det kan nemlig bidrage både til en afklaring af, hvad der for alvor er værdifuldt i de opgaver, der løses med værktøjet. Og det kan også rumme en nyttig genkalibrering af samarbejdet med leverandøren.

Og så kan man nemt komme til at føle et større ejerskab både over værktøj og processer, når man sætter et nyt værktøj op og på bedst mulig vis får det indarbejdet til at løfte de opgaver, der bringer værdi til forretningen.

Stil de rigtige krav

Når man skriver sin kravsspecifikation, er der mange hensyn at tage. En klassisk kravsspecifikation kan godt have det med at komme til at fokusere på features og detaljer.

Det kan dog ofte være vigtigere at sikre sig, at de værdibærende arbejdsgange understøttes, end helt præcis i detaljer hvordan. 

Selvfølgelig skal man vælge et godt værktøj. Men gode beskrivelser af de processer, der skal understøttes, er tit vigtige som udgangspunkt for kravsspecifikationen. Fordi de har de med at fokusere på de arbejdsgange m.m. der er værdifulde at understøtte, og som er ikke kan undværes, frem for på specifikke features, som måske nok kan løfte opgaven, men som i sig selv ikke er værdibærende, og som faktisk godt kan skiftes ud med andre, uden at det i sig selv fjerner eller tilføjer værdi.

Inddragelse

Kravsspecifikationer skal ikke skrives oppefra og ned. Når det så er sagt, så skal de heller ikke skrives nedefra og op.

Dem, som lykkes bedst med leverandørskifte, er typisk dem, som kommer hele vejen rundt. Så de får set på behovene hos brugerne, kunderne, og i forretningen som helhed, og bliver helt klar over, hvad de værdibærende elementer og arbejdsgange, der skal understøttes, er. For når man har styr på, hvilke værdier, der skal bæres videre og styrkes, så er man på rette vej.

Jord under neglene

De folk, der har fingrene i maskineriet til hverdag, har så godt som altid noget væsenligt at bidrage med til en kravsspecifikation. 

For når man er nået til at se på nye værktøjer, er det oftest på baggrund af en længere periode, hvor man har gjort sig en lang række nye erfaringer med de arbejdsgange, værktøjet skal understøtte. Og ledelsen har naturligvis også vigtige fordringer til et nyt værktøj om f.eks. ROI, effektivisering, udbredelsesmuligheder m.m.  

Men det vigtigste er paradoksalt nok ikke, hvilket værktøj, man i sidste ende vælger, men at man gør sig helt klart, hvad man vil opnå og hvorfor. Og at man sikrer sig, at den leverandør man vælger, er klar helt klar over, hvad det er for nogle værdier, der skal indfries i det nye samarbejde.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Skal man vælge værktøj eller leverandør?

Når du er i gang med at skulle skifte værktøj, er det én ting, at værktøjet lever op til den kravsspecifikation, du har lavet, men skal det også blive en succes med implementeringen og det videre samarbejde, så er det vigtigt, at leverandøren har kompetencerne til at hjælpe din organisation i mål. 

Hvis du mest har talt med en begejstret sælger, og ikke har sikret dig, at din nye leverandør har en kompetent projektleder, du er i god dialog med, og at leverandøren har sat sig ind i din organisation og forstår de udfordringer, du står overfor, så har du ikke stillet de rigtige krav til din leverandør endnu.

For selv om værktøjet måske lever op til de krav, du har, så kan det vise sig at blive dyrt, hvis implementeringen og det videre samarbejde ikke bliver varetaget kompetent af leverandøren. Og så får du ikke nok ud af din nye investering.

Bevaring af viden

En væsentlig anke mange har ved at skifte system er de switching costs, der kan følge med. 

Når man har brugt samme system i mange år, og der er opbygget viden og arbejdsgange i systemet, så kan det være en udfordring at få overført og overleveret det hele på en måde, som ikke stiller alt for mange forhindringer op.

Derfor: Sørg for at have en plan for overlevering og bevarelse af viden med i dine krav til en ny leverandør. Så du sikrer dig, at det er muligt at overføre den viden og de arbejdsgange, der ikke må gå tabt, fra det gamle system.

Gradvis overgang er nogle gange at foretrække. 

Når du skal have flyttet dit vidensbibliotek, som du har opbygget gennem mange år, over i dit nye værktøj, så vil en “fra-den-ene-dag-til-den-anden” overgang ikke altid være den bedste løsning for jer.

Det kan f.eks. være en for stor omvæltning for dem, der bruger vidensbiblioteket til dagligt. Og det kan være vanskeligt kategorisk at afgøre, præcis hvor grænsen skal gå for, hvad der skal bevares, hvad der skal revideres, og hvad der skal slettes helt. 

Selvfølgelig er der tilfælde, hvor enten et clean cut eller en 1:1 overførsel her-og-nu er at foretrække for alle. Men vi hjælper også ofte vores nye kunder, der skifter over til IHLP, med at få flyttet deres gemte viden gradvis.

Nogle gange trækker vi vidensartiklerne ud fra det gamle værktøj og gør dem tilgængelige et andet sted i en overgangsfase, og flytter dem gradvis ind i IHLPs knowledge management system, fordi de skal revideres under overgangen. 

Og andre gange kører vi et overlap med det eksisterende system i en periode, indtil viden, arbejdsgange og data er flyttet over.

Overgangen skaber værdi

Det er ofte en værdiskabende del af at skifte service management værktøj, at man har en god lejlighed til at få revideret sin vidensbase. 

I mange tilfælde vil der være vidensartikler, der skal overføres 1:1, fordi de er fuldt opdaterede og relevante. Og ofte – når man løber sine vidensartikler igennem – finder man også nogle, der helt enkelt bør slettes, fordi de ikke længere har nogen relevans. Begge dele er i sig selv værdifuldt at få gjort. 

Og så er der den sidste gruppe af vidensartikler, der viser sig at være vigtige at bevare, men som skal redigeres på vej over i det nye værktøj – enten fordi de ikke er skrevet godt nok i første omgang, eller fordi tingene har udviklet sig, siden vidensartiklerne blev forfattet.

Endelig ligger der også en stor værdi i at få struktureret sine vidensartikler på ny, så de bliver lette at fremsøge og få vist automatisk i de sammenhænge, hvor der er behov for dem. For selv de bedste vidensartikler, har meget ringe værdi, hvis de gemmer sig i databasen og ikke bliver vist, der, hvor nogen har gavn af dem.

Du er i godt selskab